Hvad er Internationalt Udvalg?
Frit Forum er en organisation med udsyn. Vi må aldrig glemme at verden er større end vores egen lille andedam.
Frit Forums internationale udvalg har til opgave at varetage kontakten til Frit Forums udenlandske forbindelser, samt at koordinere Frit Forums internationale aktiviteter. Formålet er at styrke det internationale samarbejde med andre organisationer eller grupper, som vi deler værdigrundlag og aktivitetsfokus med. Hensigten med det internationale udvalg er at give Frit Forums medlemmer mulighed for at engagere sig mere indgående med internationale problemstillinger og forhold, og det er derfor åbent hvilke arbejdsgrupper, der nedsættes under udvalget.
Det internationale udvalg udgøres af en International Sekretær, afdelingernes internationale repræsentanter og interesserede medlemmer. Vi samles som minimum tre gange årligt for at koordinere og udvikle aktiviteter.
For tiden arbejder vi i både Mellemøsten og Afrika i større og mindre grad. Vi har gennem en årrække været tilknyttet et tværpolitisk netværk under DUF med ungdomspartier fra Libanon og Danmark. Vi samarbejder med en studenterorganisation i Swaziland og er netop påbegyndt samarbejde med ungdomsorganisationer i Zimbabwe og Egypten. Du kan læse mere om dette i menuen i venstre side.
Frit Forum finansierer ikke projekterne ved egne midler, men modtager projektstøtte fra bl.a. Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) (www.duf.dk).
Hvis du har en god ide til at opstarte et internationalt projekt i mellemøsten eller i udviklingslandende eller har lyst til at tilknytte dig en af de eksisterende projekter, er du mere end velkommen til at kontakte International Sekretær Julie Rosenkilde, se kontaktoplysninger nedenfor:
Du kan kontakte den lokale afdelings internationale repræsentant.
International Sekretær, Roskilde: Julie Rosenkilde 28 43 88 47
Aalborg: Kereto Gormsen
Odense: Joachim Allouche
København: Jarl Feyling
Aarhus: Anne Gammelby Lodberg 60 48 12 97



